BAGGRUND

Erfaring og Uddannelse

Jeg er uddannet coach på Mindjuice Academy. Jeg har en baggrund som ergoterapeut, og har i mange års arbejdet med mennesker med hjerneskade. Det betyder, at jeg har en solid viden om hjernen og dens funktioner - hos syge såvel som raske.


Det betyder også at jeg har haft utallige samtaler med personer i dyb livskrise - og - støttet mange af dem til igen at finde mening i livet.

Hvad er en god coach?


En god coach er først og fremmest nærværende, og skal kunne rumme hele dig - UDEN at dømme! Dét, der kommer op, er en del af dig, din person og din fortælling. Når en coach formår at skabe et nærværende og udømmende rum, giver det plads til at udforske dig selv på en ny måde. En god coach skal være intuitiv, og stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt: Du har nemlig svarene i dig selv. En god coach skal formå at udfordre dine vanemæssige forestillinger, på en sådan måde, at du får øje på al den visdom du allerede rummer. Husk at det er dig selv, der går vejen. Ingen kan gå den for dig. 


20 års erfaring i personlig udvikling


Jeg har bygget Conscious Coaching på 20 års konstant arbejde med selvindsigt og bevidsthedsarbejde gennem meditation. De størte gennembrud har jeg opnået gennem en kombination af denne erfaring, skyggearbejde og den transformative metode. Jeg ved metoden virker, og jeg er klar til at bruge min indsigt og mine evner til at hjælpe dig med at blive den bedste version af dig selv. Jeg har et dybt commitment til at fortsætte med at gå vejen og blive ved at stræbe efter dybere indsigt. Jeg er selv gået vejen, og ved hvor sårbart det kan være - og hvor meget indre styrke og mod vi rummer. Jeg skaber rummet, så du kan få plads til at blive den bedste udgave af dig.


Coaching er blevet mit værktøj til at bringe alle disse års erfaring og indsigt i spil: Derfor kan jeg kan hjælpe andre med også at få et bedre liv, større dybde, mere mening og et bedre forhold til dig selv og andre.

"Signe er dygtig til at skabe et trygt rum, der samtidig er fokuseret. Der var plads til latter, eftertænksomhed og tårer."


Camilla

Bevidsthed, nærvær og autenticitet


Transformativ Coaching

Transformativ coaching tager udgangspunkt at transformere vores bevidsthed og vores væren. Det er kognitiv coaching på et højt plan, der arbejder med det hele menneske -  både det du tænker, føler og mærker i kroppen.


Resultatet er derfor ikke kun en ændring i måden du tænker, men også måden du føler og mærker dig selv.

Dit mindset er begrænset af "sandheder" du har samlet op gennem livet. Engang har disse sandheder hjulpet og beskyttet os. Men er de stadig hele sandheden, eller er de blot en historie vi fortæller os selv?


Ved at udfordre de fortæller vi har om os selv, kan vi blive fri af de begrænsninger, der også ligger i vores sandheder. 

Det er når vi træder ud af vores gamle "sandheder", at nye muligheder opstår. 


Når din nye væremåde er forankret i både tanker, følelser og krop er den ikke lægnere kun teoretisk: Den er en levende del af dig!

Ester, Ergoterapeut

"Jeg fik sat nogle reaktionsmønstre i perspektiv og derved fået bedre mulighed for at bruge nogle af dem konstruktivt eller bedre undgå dem, der ikke er så hensigtsmæssige. Jeg er kommet et trin dybere i min forståelse af mig selv og mine valg og fravalg, mine tvivl og beslutninger."

Hellere være hel end god...


SKYGGER

Som børn har vi adgang til alle menneskelige egenskaber, og vi oplever at alt er muligt. Efterhånden lærer vi, at visse egenskaber er "rigtige" eller "forkerte", og lukke adgangen til dem. Skyggearbejde handler om at lære at elske hele os selv igen. At blive fuldkomne mennesker.


'Skyggen' er et begreb som blev opfundet af psykologen Carl Jung. Det handler om alle de egenskaber, vi ikke vil være. Alt det vi fornægter, det vi skammer os over, alt det vi ikke vil stå ved.


Jung mente, at det var bedre at være hel end god. Vi rummer alle egenskaber. Vi bruger en masse energi konstant og ubevidt, når har tralvt med ikke at være noget, f.eks. ikke at være vred, grådig, grim e.lign


Ved at slutte fred med disse egenskaber, opnår vi en indre ro og frihed til at være præcis som vi er. Alle egenskaber rummer noget vigtigt. Det autentiske menneske, er det menneske der roligt kan hvile i sig selv. Med alle de egenskaber et menneske nu engang har. Når vi står ved hele os selv, åbnes nye muligheder, både i vores måde at være og agere.


Jeg hjælper dig med at slutte fred med netop den side af dig selv, du frygter. Ofte er det en ubevidst frygt, der forhindrer dig i at leve det liv du drømmer om.


Basalt set handler skygger om (selv)kærlighed; At kunne møde dig selv med kærlighed, at du bliver i stand til at omfavne og elske HELE dig selv. Uden at dømme. Du er allerede et fantastisk og unikt menneske.

"Signe var professionel, og alsidig. Hun formåede at skifte super godt mellem teori og tilgange. Det var en øjenåbner. Sammenkoblet med et projekt på arbejdet, som er gået skævt, så har jeg taget tyren ved hornene, og sagt mere markant fra, og har været mindre optaget af min frygt. Et eller andet i "kernen" har rykket sig."

Majbrit, Senior Manager

Vi kan kun ændre på os selv...


Konflikthåndtering

Konflikter er ubehagelige når de dukker op, og de tager vores energi. Og det uanset om vi går ind i dem, eller skubber dem væk. Står du i en konflikt, så er det meget nemt at komme til at finde fejl ved andre, og endda forsøge at ændre på den anden. Hvad så når det ikke virker? 


Du kan IKKE ændre andre. Du kan gå i dialog og sætte grænser, og i det omfang den anden part selv kan se din pointe, kan han/hun selv ændre sin adfærd. Det er bare ikke altid vi står overfor én, der deler dit synspunkt. Måske mener vedkommende endda, at det er dig, der er problemet og dig der skal ændre dig?  


Du vil helt sikkert dømme vedkommende for noget, f.eks. at være [idiot, tyran, egoist, løgner, manipulernede... ?]. Uanset hvad det er for en egenskab, så er det en invitation til at blive klogere på dig selv. Uanset HVAD du dømmer den anden for at være, så er det altid en egenskab i dig selv, som er i ubalance. Ved at bringe netop den egenskab i balance, kan du møde den anden på ny. Du vil kunne se situationen mere klart, kunne give slip, og undgå at blive trigget. Ved at arbejde med dig selv og din egen banehalvdel, undgår du at gå ned i et ukonstruktivt handlemønster. Er der tale om en usundt relation, er det også typisk nemmere at komme væk; fordi dét i dig selv, der holdt dig fast, ikke længere har samme magt. Der kan stadig være ydre omstændigheder, der holder dig fast, men når du ikke længere OGSÅ kæmper en indre kamp, får du mere overskud til at håndtere det.


Det handler om at være ansvarlig for dig selv (og lade den anden være ansvarlig for sig). Hvis du står i sådan en konflikt, kan det være en hjælp at få en professionel coach til at finde og arbejde med kernen til konflikten i dig.

"For nyligt skulle jeg til en meget alvorlig samtale med den øverste leder og én fra HR.

Jeg stod til bortvisningog fagforeningen mente nærmest ikke der var noget at gøre, jeg valgte at tage en 75 min coaching session med Signe Ulnits og det var det bedste jeg overhovedet kunne gøre.

I løbet af bare én session, fik Signe mig til at slappe helt af og vende situationen på hovedet, så jeg gik fra at have en masse skyld og skam, til at forstå at jeg jo ikke var skyldig og at det i stedet var et dybt forankret reaktionsmønster i mig, som jeg i stedet kunne lære at bruge positivt.

Jeg fandt ud af, hvor i min krop følelsen lå og var, således, i stand til at gå til samtalen (dagen efter) med en dyb ro og dybe vejrtrækninger. Jeg blev fuldstændigt frikendt på alle planer og iflg. fagforeningen, var det ikke set før i kommunen.

Jeg har den dybeste respekt og taknemmelighed over for Signes metode og kunne ikke have klaret det uden hende. Mine varmeste anbealinger, der sprænger skalaen går derfor til Signe og hendes coaching og jeg vil aldrig tøve et splitsekund med at anbefale hende til andre"

Anders Brandt

Praktisk

Coaching ONLINE

eller pr. telefon

Gratis afklarende samtale

Jeg tilbyder coaching online via KARA Connect. KARA Connect er en professionel platform udviklet til psykologer, terapeuter, coaches mv.

Er du i tvivl om jeg er den rette til af hjælpe lige præcis dig? Jeg tilbyder 30 minutters afklarende samtale gratis. Det er din mulighed for at mærke efter om kemien er den rigtige. Tryk på Book Tid, og vælg Gratis Afklarende Samtale: 

Priser & Vilkår

Coaching session, 60min: 750kr


Åbningstider (du selv kan booke):


  • Man  9:30-12:00
  • Tirs    (efter aftale)
  • Ons   (efter aftale)
  • Tors   10:00-17:00
  • Fre     (efter aftale)


Brug for en eftermiddags- eller aftentid? Du er velkommen til at kontakte mig, send en sms på 26 70 16 18. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.


Betingelser ved aflysning:

Hvis du melder afbud senere end 12 timer før en session opkræves halvdelen af beløbet. Ved udeblivelse fra en session opkræves det fulde beløb.